Mennesker der ikke har et adhd barn siger nogle gange nogle ret ufølsomme ting.
De kan fx bebrejde os (eller vores børn) for en adfærd, der er styret af tilstanden. Selv hvis vi forsøger at forklare dem om realiteterne i en adhd-hjernes kemi, så kan de blive ved med at give “gode råd” om noget de ikke har en hujende fis forstand på.
Det kan være hårdt at høre på, og som mor eller far kan man få lyst til “lukke ned” for dem – godt og grundigt!
En ting er, hvad de uvidende omkring os rabler af sig – en anden ting er hvad vi selv kan finde på at sige til vores børn…